Velkommen Duo al Dente Repertoire CD-udgivelser Koncertkalender Presse Køb en koncert Kontakt
Repertoire: Carolan fra Irland Out of Italy Løvendahls Galej Stella Nova
Barokensemblet Løvendahls Galej:

Stine Elbæk Rysgaard - sopran

Kirsten Lund Jensen - blokfløjte

Inga Bay - cembalo

Per Weile Bak - lut og theorbe

 

  

Løvendahls Galej er ikke blot navnet på fregatten, som søhelten Tordenskjold var kommandør for. Navnet dækker også over et barokensemble, hvis besætningsmedlemmer byder på musik fra det stolte skibs egen tid i begyndelsen af 1700-tallet.

 

Løvendahls Galej præsenterer et program med både smulte vande og skumsprøjt for boven.

Ensemblet spiller på historiske instrumenter, som sammen med sangsolist indbyder til at dyrke barokkens intensitet, charme og ikke mindst festlighed i tætte kollegiale forbindelser. Italiensk temperament i musik af Vivaldi afløses af tysk elegance, leveret af Händel og Telemann. Ensemblet besøger også De britiske Øer med charmerende musik af Purcell samt tager en afstikker tilbage i tiden med musik af Dowland. Endelig præsenteres indtagende melodiøs musik af den irske komponist Turlough O’Carolan.

 

Besætningsmedlemmerne på Løvendahls Galej har alle markeret sig fornemt i dansk musikliv. Kirsten Lund Jensen og Per Weile Bak er sammen kendt som Duo al Dente, der gennem mere end ti år har givet talrige koncerter overalt i Danmark samt i Tyskland, England og Sverige. Duoen har udgivet tre CD’er samt vundet flere internationale priser.

 

Med sig har de sopranen Stine Elbæk Rysgaard, som er særdeles aktiv på kammermusikfronten. Med stor forkærlighed for tidlig musik optræder Stine Elbæk Rysgaard med Per Weile Bak i duoen Dowland Blue, og som koncertsolist samarbejder hun desuden med pianisten Jakob Bahr i Duo Tusmørke.

 

Desuden medvirker cembalisten Inga Bay, som gennem årene har optrådt i Danmark, Sverige, Tyskland og USA. Inga Bay har medvirket i talrige radio-udsendelser og CD-indspilninger og har været underviser på næsten alle landets musikkonservatorier. Hun er initiativtager til barokensemblet Tordenskjolds Soldater og medlem af bl.a. Trio Klassik, Trio Mordente og Auris-ensemblet.